Vort dukkehus

Dukkehuset 2018

Min mor og eg fandt for nogle år siden ud af, at vi faktisk begge gik med en drøm om et flot dukkehus. Vi besluttede os derfor for, at det var på tide at gå i gang – sammen. Da det også kan være et pladsproblem at have sådan et skrummel stående (for vi ville naturligvis have en masse rum), gik vi i gang med at lave dukkehuset i en reol, som så skal ende med at blive ændret helt til dukkehus med vinduer og tag. Men det er noget, der tager tid, så det er konstant et “work in progress”. Dukkehuset har været under bearbejdning siden ca. 2001, og undervejs har jeg så desværre mistet min legekammerat, min Lillemor. Jeg arbejder dog selv videre på at få færdiggjort vort dukkehus – de fleste planer er allerede lagt i fællesskab. 🙂

Her på forsiden serverer jeg nyheder og teasers. Det er så op til den interesserede at lokalisere projekterne på de rette sider, hvor jeg vil fortælle meget mere detaljeret om det forskellige.

Udover de forskellige teasers, jeg viser her, er der to sider under stadig udvikling: “Lillemor” og “Min fibro-verden”.  Den første handler om min dukkehus-fælle, min mor, som jeg mistede i starten af marts 2019. Den sidste handler om min tilværelse med fibromyalgi.

Hvad angår sideoversigten på hjemmesiden, der er lavet i WordPress, trykkede jeg på et tidspunkt på en forkert knap, og det er aldrig lykkedes at få den oprindelige ønskede rækkefølge tilbage. Så forsiden står helt forneden. Hvis nogen kan give mig en forklaring på, hvordan jeg kan korrigere det, vil jeg værdsætte det meget.

I’m baaack! 😊

Jeg beklager mit lange fravær – jeg kan rent faktisk se, at jeg ikke har været kreativ siden marts ’24, men der har været så meget, der fik mig til at miste både gnisten og lysten…

Min søster Lykkedia døde i slutningen af oktober ’24, efter hun i april fik en blodprop i hjernen. Min søster Winnie og jeg tog toget til Frederiksberg for at besøge hende derefter, og skønt jeg syntes, turen var gået godt, mente min krop ikke det samme, og helt frem til medio september rendte jeg ugentligt til kiropraktor, fordi jeg hele tiden raslede fra hinanden. Når jeg har det så slemt, så går det også ud over hjernen, så min koncentration var skod i den periode. Da jeg endelig fik næsen opad igen, bestilte Winnie og jeg billet til at tage over og besøge Lykkedia igen (det lykkedes gudskelov Winnie at komme over til Lykkedias 65-års fødselsdag 9/9 sammen med vor kusine), og jeg mener, Lykkedia døde små fjorten dage før, vi skulle derover. Det var virkelig et møgår.

Året efter fandt jeg ud af, at jeg gik rundt med en 4 kilo stor cyste i underlivet, så det meste af ’25 stod på forberedelse på, hvis alt gik galt, så testamente, fremtidsfuldmagt o.s.v.,  og med efterbøvl og restituering efter operationen resten af året. Jeg har flere gange i løbet af den hedengangne tid kigget på dukkehuset og tænkt, at jeg burde også…, men jeg har simpelthen ikke haft lyst.

Da Lykkedia for nylig ville have haft fødselsdag, tænkte jeg, at jeg ville lave et hyldestprojekt til hende – hun var jo trods alt den sidste i familien, der var interesseret i mine projekter. Men jeg havde godt nok svært ved at fastlåse, hvilket projekt jeg skulle lave, for lysten var der jo stadig ikke. Tilsidst kunne jeg godt mærke, at det, der trak mest, var et nyt relief til spisestuens elevator-side. Men jeg havde to valgmuligheder for motivet, en påfugl eller fasaner, så så gik jeg et stykke tid og våndede mig over dét. Tilsidst blev jeg enig med mig selv om, at det nok var en god idé at starte med den mindst komplicerede, plus at jeg syntes, at påfuglen passede godt til Lykkedia, der var en meget farverig og spændende personlighed. Og da jeg først gik i gang, kom gnisten gudskelov endelig tilbage! Jeg tager det stille og roligt, så jeg ikke brænder lysten af her i dens spæde start, men jeg vil vove at påstå, at I’M BACK!

 

Påfugle-relief

Jeg er slet ikke færdig med det endnu, men det er godt undervejs!

Mit påfugle-relief bliver bygget langsomt men sikkert op. Jeg lavede to forskellige udgaver af Fimo, en almindelig og en, jeg havde mættet så meget som muligt med flydende Fimo, så jeg fik en meget lind og klistret masse, som jeg kunne trække “tråde” ud af og bruge til at forme finere detaljer med.

Efter at have fundet den perfekte placering af min søjle, monterede jeg den med flydende Fimo. Så lavede jeg en grov udgave af påfuglens krop og anbragte den, så jeg kunne finde ud af, hvor jeg skulle lave fjerfanen på hovedet med min linde masse. Herefter fjernede jeg kroppen og bagte pladen længe nok til, at man ikke længere kunne flytte rundt på søjlen eller ødelægge fjerfanen. Så kom kroppen tilbage på pladen, som jeg så også monterede med flydende Fimo, hvorefter jeg begyndte at forme den som ønsket. Da jeg var tilfreds med faconen, brugte jeg min varmluftpistol til at gøre den fast nok til at arbejde videre på. Jeg lavede et ben med den linde masse, da det var nemmest at skubbe rundt med, til benet “kom frem”. Herefter rullede jeg en tynd plade ud, der blev basis for halen, der skal bygges op i flere omgange. På dette tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg havde målt forkert, så jeg måtte skære 5 millimeter af pladen i bredden, så jeg blev slemt bekymret for mit design, men gudskelov kunne det hele være der som ønsket uden at føles klemt. Pyh!
Jeg bygger stille og roligt videre på designet, men det skrider fremad og har givet mig gnisten tilbage! Yay! 😊

Guldfiskebassin – flisetest

Jeg må ærligt indrømme, at mit forsøg på at få lavet lidt til dukkehuset faldt fladt til jorden. Det nærmeste, jeg fik skrabet mig sammen til, var, at lave en flisetest til bassinet og få skåret nogle af fliserne til for at finde ud af, hvad jeg skal stille op med hjørnerne. Jeg har købt fliserne i dyre domme på Etsy, vistnok fra Ukraine, i to forskellige størrelser. Egentlig havde jeg bare tænkt mig at lade de små køre hele vejen rundt om bassinet (på billedet sidder de stadig på papiret og dermed ikke så tæt, som de vil ende med at gøre). Men måske skal jeg anbringe dem på toppen af bassinet, og så finde ud af at lave en overgang imellem de to typer fliser. Herved ødelægger jeg min plan om at udnytte profillisten, men det vil måske blive en bedre løsning og vil alligevel ikke være spildt, da jeg har fået noget mere højde på bassinet med den. Men så kan det være, det bliver for meget af det gode også at have fliserne rundt om bassinet…?!? Argh! Typisk mig, så slår min hjerne bremserne totalt i, når jeg har for mange valgmuligheder, så jeg slet ikke kan finde ud af, hvad jeg skal gøre – hvilket også er grunden til, at dukkehusets ydre ikke er i nærheden af at være færdig. “Suk!”. Så jeg er bange for, at I må blive ved med at væbne jer med tålmodighed og bære over med mig.

Guldfiskebassin – ændring af design

Jeg kan stadig hverken finde motivationen eller krudtet til at få arbejdet på mine mange ventende projekter, men tilbage i august fik jeg arbejdet lidt videre på guldfiskebassinet. Efter det fandt sin faste plads under trappen, blev jeg klar over, at jeg ikke var tilfreds med bredden af det, da det fyldte for meget frem i forhaven, der i forvejen ikke har for meget plads at gøre med. Idet jeg har opbygget bassinet med skumpap, var reduktionen rimelig enkel at udføre, selvom det selvfølgelig var et bøvl at lave og krævede et utal af klemmer. Som sædvanligt, når jeg arbejder med vinkler, skal præcisionen ikke tjekkes for nøje efter. 😜 Jeg beklædte den indre kant med tyndt pap, så jeg får et glat underlag til at arbejde videre på.

Da det hele i sidste ende skal ligne klinker, prøvede jeg at få en helt glat og fin overflade ved at smøre Deluxe Materials Aqua Magic på, inden det skulle spraymales. Det tørrede dog ikke op som ønsket, da jeg tror, pappet opsugede fugten og fik overfladerne til at revne, så jeg skulle nok have lakeret overfladen først. Det er jo heller ikke ligefrem dette, som materialet er skabt til.
Jeg kom frem til, at fremfor umiddelbart at forsøge at udfylde revnerne, hvilket næppe ville lykkes på en pæn måde, ville jeg egentlig også hellere have nogle flotte konturer på kanten. Derfor klippede jeg trælister til, der var beregnet til dørkarme.
Efter at have monteret trælisterne (der passede lige så elegant som altid med min anvendelse af vinkler 😜), var revnerne godt dækket, og herefter smurte jeg hele toppen ind igen med Aqua Magic, denne gang udglattende trælister og skarpe linier. Hvis alt går, som det skal, så vil jeg få en meget glat og fin overflade, når jeg får sprøjtemalet det hele.
Men puh, hvor mangler der stadig uendeligt mange punkter, før hele projektet er færdigt, og det er nok ret meget dét, der tager gassen af ballonen, så jeg har svært ved at komme videre. Næste punkt bliver spraymaling af bassinet i mindst tre omgange. Derefter flere lag lak for at få det look, jeg ønsker. Mellem hver omgang er der rengøring af min sprayboks samt tørretid. Når dét så endelig er gjort, skal jeg have lavet det indre af bassinet, hvor jeg skal have printet klinker ud, der skal have et look af dybde, hvilket bliver svært, da bassinet kun er 10 millimeter dybt, hvilket jo bestemt ikke er ret meget. Dette skal også lakeres i nogle omgange, både for at få det til at se ægte ud, men også for at farverne med tiden ikke spreder sig i resinen, jeg skal bruge som vand.
Planen er at male 3D guldfisk, så for hver 1 mm lag resin, skal jeg male detaljer og derved langsomt opbygge fiskene. Derved vil guldfiskene kaste skygger, når man kigger ned i det færdige bassin. Jeg skal have beklædt det ydre af bassinet med fliser, der også skal lakeres i flere omgange, og jeg skal have lavet specielle hjørner i Fimo. Inden jeg laver vandet, skal jeg have lavet stenen, som løven skal ligge på, og så skal jeg også lige huske på, at der skal laves en vandstråle fra løvens mund og en rippeleffekt i vandet. Ih guder, jeg bliver træt bare ved tanken om alt det arbejde, der venter. Til gengæld vil det færdige resultat blive magisk, hvis det lykkes, som jeg forestiller mig det. Og for at det kan blive præsenteret på bedste vis, skal jeg have installeret lys under trappen. Så det er et yderst omfattende projekt. Lad os håbe, dette opslag giver mig lysten tilbage til at komme videre. 😊

Æbleskiver

Ikke ligefrem nyt, idet projektet startede i januar 2020. Men da jeg stadig ikke har gang i min kreativitet og jeg faldt over disse fotos, kom jeg i tanker om, at jeg aldrig har vist dette, da jeg aldrig helt fik afsluttet de sidste detaljer med mit æbleskive-projekt (tallerken-anretninger med syltetøj, sukker og flormelis). Men dette er jo da en start… 😀

Da jeg var teenager, var det altid min opgave, når den stod på æbleskiver derhjemme. Derfor syntes jeg jo også helt klart, at dukkehuset skulle have æbleskiver. Men de skulle altså virkelig ligne, så jeg måtte lige lidt i tænkeboksen for at komme frem til den rette teknik. Efter de første to portioner æbleskiver fik jeg helt styr på teknikken. 😊 Den første portion er den mørke udgave, hvor jeg derefter prøvede at lave en lysere version.
I en ny portion lavede jeg fire åbne og én, der var “bidt af”. Dem skal jeg bruge til senere portionsanretninger. 😜 Jeg lavede kuglerne som normalt, men bagte dem kun i tre minutter, så de ikke knækkede, når jeg ikke skar dem helt igennem og tvang dem op. Herefter kom jeg en dråbe flydende fimo ind i samlingen og satte en stump tandstikker i klemme for at holde hver kugle åben, mens jeg bagte dem fem minutter yderligere, så de ikke ville knække. Jeg lavede en meget lind fimo-masse af samme farve, som jeg lavede kuglerne af, og kom ind i og prøvede at arrangere, så det lignede en æbleskive, man har revet op på midten. Den afbidte version blev lavet ved at grave en kegle ud i en samlet kugle og komme fimo-massen på og lave strukturen med et nålværktøj.
Så blev alle æbleskiverne bagt i 15 minutter mere, så de var færdigbagt, og herefter malede jeg dem med brun akrylmaling.
Jeg havde købt en flot pande brugt, hvor der var et par steder på kanten, hvor der var gået en flis maling af, hvor det var blevet camoufleret med tush, men desværre nemt kunne ses. Det så jeg nu ikke som noget problem, for panden skulle laves lidt snasket, så den passede til en igangværende proces. Jeg lavede derfor noget ret lind fimo, så jeg kunne sætte små klatter på hist og pist, hvorefter jeg tonede det med farvepigment (jeg mangler stadig også at male klatterne) og så kom panden i ovnen i 3 minutter. Uh-oh…! Min første tanke, da jeg lige tog den ud: den var da hvid indeni?!? Aaarrh! 😱 Så så jeg, hvordan den hvide maling var blevet brun og boblet op. Den var jo altså brandvarm på dette tidspunkt, så jeg kunne ikke røre ved den uden at brænde mig, men jeg vidste, at hvis jeg skulle have en chance for at få de store bobler til at lægge sig, skulle det gøres, mens panden stadig var så varm. Jeg havde derfor ikke tid til den store planlægning og at finde noget småt glat, jeg kunne bruge, så jeg rullede i en fart en lille kugle af sølvpapir, jeg havde brugt til at lave æbleskiver med, og gjorde den så glat som muligt, og så trykkede jeg ellers forsigtigt boblerne ned på plads. De kan stadig tydeligt ses, men der skal jo ligge æbleskiver i hvert hul, så det gør forhåbentlig ikke noget. Jeg havde sat panden i ovnen på noget sølvpapir, hvorpå bundens maling brændte sig fast, så dér får jeg noget restaureringsarbejde. Avs! Det er første gang, det er gået galt for mig, skønt jeg hver gang er udmærket klar over, at det kan gå grueligt galt.

Kande til æbleskivedej

Når jeg før i tiden lavede æbleskiver, endte jeg altid med, at der rendte snask ned fra tuden af kanden, og ofte endte det også med en snasket kant på bordet, hvor kanden havde stået. Det har jeg derfor også lavet til mit æbleskive-projekt til dukkehuset. 😊
Jeg kom først den faste Fimo ned i kanden og stampede den på plads med mit værktøj. Dernæst blandede jeg en god del flydende Fimo i en lille klump af samme farve, så jeg fik en ekstremt blød masse, som jeg lavede overflade med nede i kanden og ligeledes tværede lidt rundt og glattede til, til jeg fik det look, jeg ønskede. Min snaskede rand til bordet lavede jeg ved at tvære en tynd halvcirkel ud på noget glat sølvpapir og skubbe kanden op imod, så jeg fik den rette diameter og derefter bage den i 3 minutter, hvilket var ligeså lang tid, jeg gav kanden. Men selv de 3 minutter var lige ved at branke motivet på kanden, så der er ingen tvivl om, at det bare er en decal, der er monteret på kanden.

Ikke meget nyt…

Der er intet nyt sket i min dukkehus-verden et godt stykke tid, da jeg hverken kan mønstre energien eller lysten til det for tiden. Billedet er derfor (næsten) tilfældigt, indtil jeg endelig får lavet noget og kan præsentere jer for et nyt projekt.